Spring til indhold

Velkommen til forløbet

Tillykke med graviditeten. Vi er glade for at kunne byde velkommen til Odense Kommunes forløb for førstegangs-forældre.

Forløbet består af 10 mødegange, der alle bliver afholdt tirsdag, onsdag eller torsdag (mødegang 2 foregår dog altid på en mandag) i tidsrummet 16:00-18:00 i det sundhedshus, hvor man som gravid også går til jordemoder og besøger sundhedsplejersken efter fødslen.

Du finder sundhedshusene her:
Sundhedshus Vest: Slotsgade 5, 5000 Odense C.
Sundhedshus Syd: Olfert Fischers Vej 15, 5220 Odense SØ.
Sundhedshus Nord: Vollsmose Allé 14, 5240 Odense NØ.

 

Hvilket lokale mødet foregår i oplyses ved ankomsten til sundhedshuset. Da der ofte er flere hold samme dag, bedes I notere jer, hvilket hold-nummer I er tilknyttet. Der vil være kaffe, te og vand til møderne.

 

I det tilfælde I får behov for at melde afbud til en mødegang bedes I kontakte den ansvarlige sundhedsplejerske for holdet. Hendes navn og kontaktdetaljer finder I sammen med oversigten over mødedatoerne.

  

Sund Start Sammen-gruppen fungerer også som jeres mødre-/fædregruppe efter fødslen.

 

Her finder I en oversigt over de emner og fagpersoner, I vil møde i Sund Start Sammen.

 

Har du spørgsmål til forløbet bedes du henvende dig til administrationen på telefon 65 51 51 21.

Ved adresseændring eller nyt af mobilnummer:

Hvis I er flyttet for nylig eller har planlagt flytning inden længe, hører vi gerne fra jer snarest muligt for på den måde at sikre, at I bliver tilknyttet et hold i det sundhedshus, I tilhører.

 

Såfremt der kommer ændringer i forhold til møderne vil dette blive kommunikeret via SMS, så husk at give besked til sundhedsplejersken, såfremt I får nyt telefonnummer.  

 

Er du tilmeldt og har ikke hørt noget fra os eller ønsker du at blive tilmeldt?

Når man er blevet tilknyttet et Sund Start Sammen-hold sender vi en sms til den kommende mor med nærmere information om forløbet. Vi sender denne sms omkring 4-6 uger før første mødegang. Mener du, at du burde have modtaget en sms fra os nu omkring hvilket hold du er tilknyttet bedes du kontakte os på telefon 65 51 51 21.

Ønsker du at blive tilmeldt et forløb, kan du se mere information om hvordan man bliver tilmeldt her.